Skip to main content

NYHED

TEATERHaderslev er i sæson 24/25 udvalgt til nyt initiativ

KØB BILLETTER TIL HALV PRIS MED TEATERKORT

Velkommen til
100 års jubilæumssæson
2023-2024

TEATERHaderslev - professionel LIVE scenekunst fra hele landet, som kommer lige til dig i Haderslev.

I TEATERHaderslev vil du se et repertoire af professionel scenekunst fra hele landet - som kommer lige til dig i Haderslev.

Alle forestillingerne vises på Kulturhus Harmonien, Gåskærgade 19, 6100 Haderslev, hvis ikke andet er nævnt under den enkelte forestilling.
Få en fælles kulturel og social oplevelse med humor, drama og begejstring - og stof til eftertanke.

“Vi ses til fælles teateroplevelser i TEATERHaderslev.”

Lars BaggerBestyrelsesformand
Mandag d. 26. februar kl. 19.30

Himmelsengen

Det er tid!

Det må det være.

Hun har fået flere tydelige tegn:

Himlen faldt ned, fuglen fløj sin vej og der var tilbud på sokker, nede i den lokale; 30% uld.

Så om lidt, da vil himlens porte åbne sig, og en rullende trappe af det pure guld vil hente hende op til alle de, der tog afsted før hende.

Velsignet er det at blive tildelt et langt liv på jord.

Forbandet er det, når døden henter de andre én efter én og efterlader den sidste i mindernes land.

I Himmelsengen møder publikum Enkefru Wøbbe, der har levet et rigt liv med alle dem, hun har elsket, men som for længst er døde.

En universel, vedkommende fortælling, der sætter livets barske og vidunderlige realiteter på spil – med lun humor, poesi og med håbet ventende lige om hjørnet.

En hyldest til hvert enkelt menneskes tro i livet og i døden.

 

 

Lokation: Hotel Harmonien,

Gåskærgade 19, 6100 Haderslev

Varighed: 70 minutter.

Enhedspris 175 Kr.

Teaterkort 85 Kr

Unge u/ 25 år: 95 Kr.

 

Grupperabat mulig

Rabat Ældresagen mulig

 

 

Producent: Teatret Gruppe 38

Medvirkende: Bodil Alling, Søren Søndberg

Manuskript: Bodil Alling og Hans Rønne

Tekst: Bodil Alling, Hans Rønne

Instruktør: Hans Rønne

Scenograf: Gitte Baastrup

Musik og lyddesign: Søren Søndberg

Komponist: Søren Søndberg

Teknik og lysdesign: Søren la Cour

Teknikerassistent: Lars K. Olesen

Onsdag d. 13. marts kl. 19.30

Se Venedig og dø

En musikalsk historie om den danske musikbranche i slutningen af 1970’erne.

Dengang hvor de største navne hed Gasolin, Shu-bi-dua, Sebastian og C.V. Jørgensen.

I slutningen af 70’erne er situationen i musikbranchen helt anderledes end i dag.

Branchen er præget af hård konkurrence om at være det største og mest succesfulde band – om at være ”rockkongen” af Danmark.

Op i gennem 70’erne har Gasolin siddet sikkert på tronen som Danmarks ubestridt største rockband. Men i 1978 er den epoke slut, da bandet beslutter at opløse sig selv.

Kronprinsen er Shu-bi-dua.

Et band som er elsket af danskerne, men hadet af medlemmerne af Gasolin.

Shu-bi-dua står klar til, at overtage tronen, ligeså snart Gasolin er væk. Som et sidste – og måske desperat træk, så forærer Gasolin et sikkert hit, “Se Venedig og dø” til Lone Kellermann i håbet om, at hun kan videreføre deres succes, fremfor at Shu-bi-dua gør det…

I SE VENEDIG OG DØ kan I se frem til at høre en lang række af de største og mest elskede danske hits fra slutningen af 70’erne fra både Gasolin, Shu-bi-dua, Sebastian, C.V. Jørgensen, Rugsted & Kreutzfeldt m.fl.

På scenen vil de medvirkende sangere og musikere, bl.a. Jonas Rasmussen, Morten Bytofte og Lene Nørrelykke m.fl. give den fuld gas (!) i alle de store sange, så SE VENEDIG OG DØ kan blive en forrygende aften, som både vil berøre og begejstre, og som uden tvivl vil ende i den store fællessang.

 

 

 

Lokation: Hotel Harmonien,

Gåskærgade 19, 6100 Haderslev

Varighed: 1 time og 50 min. incl. pause

Løssalg: A 295 kr. / B 275 Kr.

Teaterkort: A 145 kr. / B 135 Kr.

Unge u/ 25 år: 95 Kr.

 

Grupperabat mulig

Rabat Ældresagen mulig

 

Producent: MusicalDanmark, Michael Bentholm

Medvirkende: Jonas Rasmussen, Morten Bytofte, Lene Nørrelykke, Lucas Hoang

Komponister: Gasolin, Shu-bi-Dua, Sebastian, CV Jørgensen m.fl.

Dramatiker/forfatter: Michael Bentholm

Kapelmester: Niels Rahbech

Instruktør: Rikke Lillevang

Lysdesigner: Kristoffer Nielsen

Lyddesigner: Kristian Kühnel

Torsdag d. 1. juni - 2023

Teaterkort

Hvis du elsker teater og et godt tilbud

Vi fastholder derfor vores listepriser fra forrige sæson på trods af stigende inflation og vi indfører et Teaterkort, som erstatter den hidtidige abonnementsordning og som giver ret til indkøb af billetter til stærkt reducerede priser.

Så du vil opleve at det bliver endnu billigere at gå i teatret.

Når du er indehaver af et Teaterkort i TeaterHaderslev få du vores nyhedsbrev, hvor du kan læse om alle forestillinger, anmeldelser og nyheder fra teaterscenen.

Du kan naturligvis altid afmelde nyhedsbrevet, men lad hellere være med det, for så går du måske glip af vigtig information.

Teaterkortet er personligt og gælder for sæson 2023/2024, det giver mulighed for at købe en billet til 7 af forestillingerne.

Hvilke kan du se under beskrivelsen af den enkelte forestilling.

Hvis du vil kunne bestille flere billetter

(til fordelagtig Teaterkort pris),til samme forestilling og være sikker på at kunne sidde sammen, skal du købe Teaterkort svarende til det antal af billetter du ønsker.

 

Teaterkortet koster kun 200 Kr.

Har spillet

Mine forældres ting

En kvinde skal rydde sine forældres hus efter deres død. Der er ting fra kælder til kvist, og hver ting har en historie. Hvad skal smides ud? Man kan jo ikke gemme alt.

Mine forældres ting handler om de følelser, vi har for ting. Hvor svært det er at give slip på genstande, som vi føler noget for. Vi forbinder nogen og noget med tingene, men hvor mange ting har vi brug for? Og hvor lidt er nok? Sandheden er, at alt, hvad der er til overs fra livet, kan smides ud.

Monologen er skrevet af den tyske skuespiller og dramatiker Gilla Cremer og oversat til dansk af Anja Owe, som også spiller kvinden, der skal tømme forældrenes hus.

 

 

Lokation: Hotel Harmonien,

Gåskærgade 19, 6100 Haderslev

Varighed: 1 time og 30 min. uden pause

Enhedspris 175 Kr.

Teaterkort 85 Kr

Unge u/ 25 år: 95 Kr.

 

Grupperabat mulig

Rabat Ældresagen mulig

 

 

Producent: Fifty-Fifty-Fifty ApS

Medvirkende: Anja Owe

Instruktion og produktion: Thomas Howalt

Dramatiker: Gilla Cremer

Oversættelse: Anja Owe

Assistent: Ida Carina Christensen

Forlag: Rowohlt Theater Verlag

Musik: Frantz Schubert, Frederic Chopin, Samuel Barber, Bela Bartok og Ludvig Van Beethoven m.fl. ​

Har spillet

Oh, Josephine

I samarbejde med Teatret Møllen

OH, JOSEPHINE er et musikdramatisk portræt af Danmark i fortid og nutid. Med en blanding af nykomponeret jazz og 1920’ernes ikoniske musik følger forestillingen den amerikanskfødte franske danser og sangerinde Josephine Bakers besøg i København.

Vi er med til hendes koncerter, og ser hendes venskaber og dybe konfrontationer med den danske kulturelite. Vi følger i Bakers musikalske spor og portrætterer de bølger, hun satte i gang med sin hudfarve, køn og optræden på de danske varietéscener.

Publikum kommer med på en rejse fra 1928 og helt frem til 1945, hvor alle aktører i den danske kulturkamp enten er blevet radikaliseret, paralyseret eller udslettet af den hærgende verdenskrig. Parallellerne mellem 1920’erne og vores samtid i 2020’erne er rystende.

Retorikken er måske nok ændret, men grundlæggende står vi som samfund over for mange af de samme udfordringer; efterdønningerne fra en dødelig epidemi, økonomisk ustabilitet, spirende nationalisme, heftige køn- og racediskussioner, stigende flygtningestrømme og ikke mindst udsigt til en potentiel ny verdenskrig på europæisk jord. I 1920’erne styrede samfundet direkte mod afgrunden, i 2020’erne har vi stadig mulighed for at lære af historien og handle.

 

 

Lokation: Rådhuset, Christian X´s Vej 39,

6100 Haderslev

Varighed: Ca. 75 minutter uden pause.

Enhedspris 210 Kr.

Unge u/ 25 år: 80 Kr.

 

 

Producent: Teatergrad

Medvirkende: Malou Takibo, Luise Kirsten Skov, Rolf Hansen, Marie Louise von Bülow og Hans Find Møller

Dramatiker: Thomas Markmann

Komponist: Marie Louise Von Bülow

Instruktør: Pelle Nordhøj Kann

Scenograf: Nikolaj Heiselberg Trap

Koreograf: Gunilla Lind

Kostumedesigner: Olivia Hetman

Lysdesigner: Flora Pelle Brandt

Kreativ producent: Christine Worre Kann

Har spillet

Fra regnormenes liv

I samarbejde med Kultursamvirket

præsentere vi 

Ole Lemmeke (årets turneskuespiller i Folketeatrets opsætning af Bang og Betty) som H.C. Andersen i gnistrende samspil med Ellen Hillingsø som fru Heiberg i Folketeatrets succesforestilling:

Fra regnormenes liv.

Kvartetten fuldendes af Michael Moritzen og Lisbet Lundquist. Det er et bemærkelsesværdigt firkløver, der mødes en aften i det fine Heibergske hjem, hvor H.C. Andersen har søgt tilflugt efter en uheldig optræden:

Han tabte sit gebis på det støvede gulvtæppe, mens han holdt en hyldesttale for selveste kongen og hans grevinde. Skamfuld og flov søger han trøst hos ægteparret Johanne Luise og Johan Ludvig Heiberg, de to spydspidser i den kulturelle elite, som Andersen higer efter at blive en del af. Men Johanne møder Andersen med hån og rendestenssprog, og rap i replikken nedgør hun den triste Andersen.

Det skønmalede portræt af tidens mest feterede skuespillerinde krakelerer, som aftenen skrider frem.

Fru Heiberg og H.C. Andersen er begge trukket op af deres barndoms muddergrøft, og selv om denne aften akkompagneres af Johannes uforstående ægtemand og en sjofel, skaldet gamling, så bliver mødet mellem de to skyggebørn Hans Christian og Johanne uforglemmeligt.

Fra regnormenes liv blev kåret som Årets Forestilling i sæson 2021/2022 af CPH Culture.

 

 

Lokation: Hotel Harmonien,

Gåskærgade 19, 6100 Haderslev

Varighed: 2 timer og 10 minutter inkl. pause

Løssalg: A 295 kr. / B 275 Kr.

Teaterkort: A 145 kr. / B 135 Kr.

Unge u/ 25 år: 95 Kr.

 

Grupperabat mulig

Rabat Ældresagen mulig

 

 

Producent: Folketeatret

Medvirkende: Ellen Hillingsø, Ole Lemmeke, Michael Moritzen og Lisbet Lundquist

Manuskript: P.O. Enquist.

Oversættelse: Frederik Dessau.

Instruktion: Kasper Wilton.

Scenografi: Kim Witzel.

Kostumedesign: Line Bech.

Danseinstruktion: Jeanette Binderup-Schultz. Teaterforlag: Nordiska ApS.

Har spillet

Klassebilledet

Minderne, glæderne, bekymringerne og en helt ny verden, der blev opdaget. Men hvor blev alle vennerne af? Hvad havde livet til dem? Mikkel Schrøder fører os tilbage til de unge uskyldige år, hvor bajere var noget man drak fra en pose i en hæk, fest var noget der sluttede med opkast kl. 21, og forelskelser ramte lige så ofte, som der var afsnit af Dallas og Dollars.

Enhver klasse rummer et bredt udsnit af typer, skæbner og karakterer, og Mikkel Schrøders musikalske forestilling KLASSEBILLEDET, er én stor og stærkt underholdende karikaturtegning af alle disse skæbner.

Han taler om dem, han synger om dem, og han har dem med på scenen, hvor han tegner helt fantastiske humoristiske og kærlige portrætter. F.eks af Nina, der var 5 år foran de andre piger og havde en kæreste på 25. Rikke, der holdt fast i at lege hest, til hun var 19. Mogens, der egentlig ville ind i Jægerkorpset, men endte i Hjemmeværnet. Dennis, der den dag i dag skriver kontaktannoncer fra fængselscellen. Kamma, der endte i et fåreskind på Island, og Allan, der må strikke for ikke at slå ihjel.

Med sjove tekster og ørehængende sange præsenterer Mikkel Schrøder sin helt egen showform, og hans skæve og underfundige tekstunivers, der leder tankerne hen på en blanding af Det Brune Punktum og Niels Hausgaard, er efter publikums mening noget ganske nyt og forfriskende.

Det er i hvert fald sjovt, til tider poetisk, yderst charmerende og med hjertet på rette sted. Selv kalder han forestillingen, hvor han veksler mellem musik og tale, for ”underholdning, man både må grine og græde til”.

 

 

 

Lokation: Hotel Harmonien,

Gåskærgade 19, 6100 Haderslev

Varighed: 90 min inkl. pause

Løssalg: A 175 kr. / B 155 Kr.

Teaterkort: A 85 kr. / B 75 Kr.

Unge u/ 25 år: 95 Kr.

 

Grupperabat mulig

Rabat Ældresagen mulig

 

 

Producent: MBM production

Medvirkende: Mikkel Schrøder og to musikere

Instruktion: Peter Schrøder

Co-writers: Vase og Fuglsang

Foto: Lars E

Har spillet

Nissemor og Kanelia i JULENØD

Nissemor og Kanelia er igen i år kommet på besøg for at sige glædelig jul og synge julesange, da Julemanden pludselig ringer til Nissemors telefon. Han fortæller, at alle nisserne på legetøjsværkstedet er gået i stå som ved et trylleslag.

Det er den drilagtige julenøds-fortryllelse, der har forhekset alle nisserne. Julen må aflyses. Der bliver ingen julegaver i år.

Julemanden låser sig inde i knirkerummet af bare ked-af-det-hed og Nissemor og Kanelia må i aktion.

Nissemor ved, at der findes en kur mod julenøden, – men hun kan ikke rigtig huske den, så der er brug for hjælp!

En sjov og eventyrlig juleforestilling fyldt med skøre påfund, iørefaldende sange og julehygge.

 

 

Lokation: Hotel Harmonien,

Gåskærgade 19, 6100 Haderslev

Varighed: 40 min.

Familiepris: 95 Kr.

 

 

 

Producent: Louise Schouw Teater

Medvirkende: Sandra Bothmann og Nina Christrup

Dramatiker: Nina Christruo og Judith Rothenborg

Komponist: Lars Fjeldmose

Har spillet

Ø

I samarbejde med Haderslev Musikforening

 

 

Ø er en sanselig, klassisk teaterkoncert for børn og deres bedsteforældre, der fortæller om Marie og hendes farmors liv, de to har haft sammen på farmorens ø.

Alle andre slags mennesker er selvfølgelig også velkomne. Prisvindende forfatter Stine Pilgaard har senest udgivet den anmelderroste roman Meter i sekundet, og modtog Weekendavisens Litteraturpris 2020, samt De gyldne laurbær 2021.

Komponist Kristina Holgersen har bl.a. samarbejdet med forfatterne Helle Helle, Ursula Andkjær Olsen og Leonora Christina Skov.

Siff Vintersol har blandt andet medvirket i den populære teaterkoncert C.V Jørgensen.

 

Lokation: Hotel Harmonien,

Gåskærgade 19, 6100 Haderslev

Varighed: Ca. 45 min.

Løssalg: A 175 kr. / B 155 Kr.

Teaterkort: A 85 kr. / B 75 Kr.

Unge u/ 25 år: 95 Kr.

 

Grupperabat mulig

Rabat Ældresagen mulig

Rabat Haderslev Musikforening mulig

 

 

Producent: Lydenskab

Medvirkende/sanger: Siff Vintersol

Dramatikere: Stine Pilgaard, Michelle Sondrup

Komponist: Kristina Holgersen

Instruktør: Rikke Frigast Jakobsen

Scenograf: Ida Munk Ørstrøm

Musikere Lydenskab:

Mads Uldall/bas,

Sofia Lind Pedersen/cello,

Louise Gorm /violin,

Thea Vesti/guitar

Ensembleledelse/proces: Jesper Busk Sørensen

Kunstnerisk leder: Thea Vesti Pedersen

Har spillet

Gøngehøvdingen

Figaros 20-års jubilæumsforestilling

Figaros har 20-års jubilæum i foråret 2024. Det fejres med forestillingen “Gøngehøvdingen” usædvanlig frit efter Carit Etlar.

Carit Etlars roman skildrer begivenhederne i 1657-1658, da Svend Poulsen Gønge forsvarer Sjælland mod de svenske styrker og deres tyske lejesoldater.

Svend Poulsen Gønge og hans tro ven og svoger Ib får til opgave at hente 50.000 rigsdaler i Vordingborg Kirke og bringe dem til København. Men at komme forbi de svenske linjer er svært, og det bliver bestemt ikke bedre da den tyske kaptajn Mannheimer og hans ledsager, heksen Kulsoen, jagter dem på livet for at få fingre i de mange penge.

Udsat for Figaros vridemaskine kan handlingen godt sine steder tage en lidt anden drejning…. Figaros og Den Ny Operas opdaterede udgave af “Gøngehøvdingen” tilsættes kendte hits fra opera, operette og musical og krydres med masser af komik.

I “Gøngehøvdingen” spilles, synges og danses alle roller i et festfyrværkeri af humor og musik af Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Kristian Jensen og Allan Dahl Hansen.

 

Lokation: Hotel Harmonien,

Gåskærgade 19, 6100 Haderslev

Varighed: Forestillingen varer 2 timer inkl. pause

Løssalg: A 295 kr. / B 275 Kr.

Teaterkort: A 145 kr. / B 135 Kr.

Unge u/ 25 år: 95 Kr.

 

Grupperabat mulig

Rabat Ældresagen mulig

 

 

Producent: Figaros og Den Ny Opera

Idé, gendigtning og instruktion: Hans Dueholm, Lisbeth Kjærulff og Kristian Jensen

Musikalsk ledelse: Allan Dahl Hansen

Kostumer: Nathalie Meldgaard

Har spillet

Sallys far

Familieforestilling fra 4-99 år

Ta’ hele familien med til en teaterforestilling fyldt med sjov og ballade i TEATERHaderslev.

Sallys far er sygt pinlig. F.eks. når han får den skøre idé, at han vil være youtuber, eller når han beslutter sig for, at han ikke gider at være voksen, så han og Sally må bytte roller.

Han er også en vildt dårlig taber, og når han får mandeinfluenza, er det Sally, der må sørge for, at han får kiks og kakaomælk. Men kedelig – DET er Sallys far ikke!

De populære bøger SALLYS FAR er udgangspunktet for Louise Schouw Teaters helt nye forestilling med masser af sjov, ballade, rørende øjeblikke og nyskrevne sange, komponeret af Sigurd Barrett & Eskild Dohn.

Her møder vi Sally, hendes spøjse lillebror, Eddie, hendes ven Svend, og ikke mindst Sallys sjove og skøre far, som ikke er som andre fædre.

Humoren rammer hele familien, og der bliver masser at grine af og snakke om bagefter.

 

Lokation: Hotel Harmonien,

Gåskærgade 19, 6100 Haderslev

Varighed: 70 min.

Familiepris 95 Kr.

Unge u/25 år: 95 Kr.

Producent: Louise Schouw Teater

Medvirkende: Kristian Holm Joensen, Marianne Gonnov Bøgelund, Morten Bo Koch m.fl.

Iscenesættelse: Louise Schouw

Scenograf: Niels Secher

Dramatisering: Gunvor Reynberg

Musik: Sigurd Barrett & Eskild Dohn

Koreograf: Rebekka Lund.

Lysdesign: Kristian Specht

Se masser af GRATIS teater og bliv en del af et fantastisk teaterfællesskab

Interesseret?

Klik her

Cafe HOX

Helhedsoplevelse

Mad og teaterforestilling

Vis din teaterbillet og få

20 % på maden.

Harmonien

Vis din teaterbillet og få

en gratis velkomstdrink, ved spisning i restauranten.

Bord skal forudbestilles

Oplys hvis velkomstdrink ønskes

Pladsen ledig

Sponsor pladsen er klar til dig

Kontakt os gerne for mere info